Fødsel
Forældrene ikke længere skal anmelde fødslen til sognepræsten/kirkekontoret. Jordemoderen sørger for at anmelde fødslen til folkeregisteret.

Dog skal forældre anmelde fødsel til sognepræsten/kirkekontoret, hvis der ikke har medvirket en jordemoder.

Navn
Barnet skal have navn senest 6 måneder efter fødslen enten ved dåb.

Hvis barnet skal døbes, henvender man sig til sognepræsten/kirkekontoret.
Skal barnet ikke døbes, skriver man barnets navn på en blanket, der fås hos sognepræsten/ kirkekontoret. Blanketten afleveres her igen.
Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn.
Har forældrene ikke samme efternavn, kan de vælge om barnet skal have faderens eller moderens efternavn. Det navn, der ikke vælges, kan barnet få som mellemnavn.
Et barn skal have et eller flere fornavne. Som fornavn må ikke vælges et navn, der kan blive til ulempe for barnet.
Sognepræsten/kirkekontoret har en fortegnelse over de fornavne, der er godkendt af Kirkeministeriet.


Navneændring
Ændring af fornavn, mellemnavn og efternavn kan som regel ske ved henvendelse til sognepræsten/ kirkekontoret. Nogle navneændringer er gratis, for andre skal der betales et gebyr på godt cirka 460 kr. Beløbet indbetales på posthuset.

Se www.personregistrering.dk


Konfirmation
Et barn skal som regel forberedes til konfirmation og konfirmeres i det sogn (pastorat), hvor barnet bor.
For at blive konfirmeret er det en betingelse, at barnet er døbt eller bliver døbt inden konfirmationen.
Konfirmationsforberedelsen finder som regel sted i det 7. skoleår. Det er forældrene, der melder barnet til forberedelse. Tilmelding sker til sognepræsten/kirkekontoret.


Vielse
Ægteskab indgås kirkeligt eller borgerligt.
For at indgå ægteskab skal man have en prøvelsesattest, der ikke må være over 4 måneder gammel. En prøvelsesattest godtgør, at parterne opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.
Henvendelse om prøvelsesattest sker til borgmesterkontoret i den kommune, hvor en af parterne bor.

Man kan blive viet i folkekirken, når en af parterne er medlem.
Henvendelse om vielse i folkekirken rettes til sognepræsten/kirkekontoret. Prøvelsesattesten og parternes dåbs- og navneattester medbringes.

Et borgerligt indgået ægteskab kan senere blive velsignet af en præst.


Navn ved ægteskab
Man beholder hver sit efternavn, når man gifter sig, medmindre man gør opmærksom på, at man ønsker samme efternavn.
Ønsker ægtefællerne samme efternavn, kan den ene ægtefælle tage den anden ægtefælles efternavn, dog ikke hvis dette navn stammer fra et tidligere ægteskab.
Hvis man ønsker samme efternavn straks fra vielsen, oplyser man det i den blanket, borgmesterkontoret udleverer, når man beder om prøvelsesattesten. Men man kan også meddele det til den præst, der foretager vielsen.
Ønsker ægtefællerne samme efternavn senere i ægteskabet, henvender de sig der, hvor de blev gift, og udfylder en blanket. Vedkirkelig vielse sker henvendelsen til sognepræsten/kirkekontoret, ved borgerligt indgået ægteskab til borgmesterkontoret.


Dødsfald og begravelse
Dødsfald skal af de efterladte meddeles til begravelsesmyndigheden (sognepræsten/kirkekontoret) i det sogn, hvor afdøde boede.
Blanket hertil udleveres af lægen (hospitalet) eller af begravelsesmyndigheden.
På blanketten skrives også, om afdøde skal begraves eller brændes, og om en præst skal medvirke. Det, der skrives, skal være i overensstemmelse med afdødes ønsker. Var afdøde medlem af folkekirken, må det i almindelig forstås som et ønske om, at en præst skal medvirke ved begravelsen.
Blanketten afleveres eller sendes til begravelsesmyndigheden (sognepræsten/kirkekontoret) senest to hverdage efter dødsfaldet. Den dødsattest, lægen har udstedt, samt afdødes dåbs- eller navneattest og eventuel vielsesattest vedlægges.
Begravelsesmyndigheden hjælper gerne med at udfylde blanketten og at vejlede om begravelsen.
Ved kirkelig begravelse må den, der sørger for begravelsen, træffe aftale med præsten om tidspunktet for og forløbet af begravelseshøjtideligheden.
Begravelsemyndigheden undersøger, om begravelsen kan gennemføres som ønsket. Kan den det, udsteder begravelsesmyndigheden godkendelsesattest og underretter samtidig skifteretten, folkeregistret og socialforvaltningen om dødsfaldet.
Godkendelsesattesten skal afleveres til kirkegården eller krematoriet, inden begravelsen (jordfæstelsen) eller ligbrændingen kan foretages.
Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).
En urne skal ligesom en kiste sættes i jorden på en kirkegård. Urner kan dog også anbringes i særligt indrettede rum (kolumbarier), som findes ved nogle kirkegårde.
Folkekirkens kirkegårde er de almindelige offentlige begravelsespladser. Også en person, som ikke tilhører folkekirken, har ret til at erhverve gravsted på sognets kirkegård.
Henvendelse om erhvervelse af gravsted sker til graveren/kirkegårdskontoret. Her fås også oplysninger om taksterne for eventuel vedligeholdelse af gravstedet.
Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, for et urnegravsted mindst 10 år.



Kilde: Kirkeministeriet